Semesterprojekt

Som virksomhed kan du få adgang til vores studerende på flere forskellige måder.

Semesterprojekter på Aarhus Maskinmesterskole

Aarhus Maskinmesterskole samarbejder tæt med virksomheder om virkelighedsnære semesterprojekter, hvor studerende omsætter teori til praksis. Projekterne giver virksomheder mulighed for at få analyseret konkrete tekniske, driftsmæssige eller bæredygtighedsrelaterede udfordringer – samtidig med at de studerende opnår erfaring med professionel problemløsning. Samarbejdet kan danne grundlag for udvikling, optimering eller innovation i jeres virksomhed.

4. semester: Marine og diesel

På 4. semester arbejder de studerende med Marine Engineering – herunder drift, vedligehold og fejlfinding på marine og dieseltekniske anlæg. Projekter kan tage udgangspunkt i motoranlæg, kølesystemer, pumper, eller el-systemer i maritime eller industrielle sammenhænge. Fokus er på praktisk forståelse, energibalance og teknisk driftssikkerhed.

5. semester: Kraftvarme og miljøledelse

Temaet er kraftvarmeproduktion og miljøledelse. Projekterne omhandler drift, optimering og bæredygtig udvikling af energisystemer – fx varmeværker, energianlæg eller procesindustri. Her arbejder de studerende med energioptimering, ledelse, sikkerhed og miljøforbedringer med fokus på FN’s Verdensmål 12 om ansvarligt forbrug og produktion.

6. semester: Optimering, drift og vedligehold

Projekterne fokuserer på optimering af tekniske anlæg, effektiv drift og strategisk vedligehold. Virksomheder kan få analyseret og forbedret deres anlægs performance gennem data, automation og systemforståelse. De studerende arbejder med ledelse, innovation, vedligeholdelsesstrategier og driftsoptimering på tværs af fagområder.

7. semester: Commissioning og sikkerhed

På 7. semester er temaet commissioning og sikkerhed. Projekterne tager udgangspunkt i etablering, test og idriftsættelse af tekniske anlæg samt risikovurdering, sikkerhedsledelse og kvalitetssikring. Her kan virksomheder samarbejde om konkrete udfordringer ved installation, idriftsættelse eller sikker drift af nye eller ombyggede anlæg.

Semesterprojekt hos din virksomhed

Vi tilbyder bl.a. dig og din virksomhed mulighed for at deltage i semesterprojekter, hvor du kan bringe en problemstilling eller case fra din dagligdag i spil og få de studerendes faglige viden og kompetencer til at komme med bud på løsningen. 

Dermed får du input til din virksomhed og de studerende lærer din virksomhed at kende. 

Der vil være en underviser med ansvar for forløbet. 

Hvor skal jeg henvende mig, hvis jeg har interesse i et projektsamarbejde? Tag kontakt til vores forksningschef Casper Raahede på cra@aams.dk

This site is registered on wpml.org as a development site. Switch to a production site key to remove this banner.